20 år med Øresunddirekt!

D. 21-01-2021
I 2020 fejrede Øresunddirekt, at det var 20 år siden, at vi begyndte på at levere information til arbejdspendlere og virksomheder i Øresundsregionen. I anledning af jubilæet publiceres en rapport over Øresunddirekts historik, nuværende status, samt fremtidsperspektiver. Rapporten viser et stadigt stærkt behov for Øresunddirekt. Et tydeligt bevis på dette, er at besøgstallene på vores hjemmeside har øget med 35,8 procent i forhold til sidste år.
Print

Øresunddirekt har et informationscenter i Malmø og en webbredaktion i København. Foto: Anna Palmehag, News Øresund.

I rapporten fortælles om en af de få øresundsinitiativer fra århundredeskiftet, som stadig eksisterer. Øresunddirekt er et unikt samarbejde over lande- og myndighedsgrænser, som har overlevet gennem tiderne. Sidste sommer publiceredes en delrapport med fokus på historikken og nu er det tid til at lancere den endelige rapport.

 

Et etableret redskab
Øresunddirekt startede som et tidsbegrænset projekt med en vision om, at regionen efter et par år skulle være selvkørende. Sådan blev det ikke og Øresunddirekt fik lov at fortsætte med at udfylde sin vigtige funktion. Med det fysiske informationscenter i Malmø og altid opdaterede hjemmesider – er Øresunddirekt i dag et veletableret redskab for det fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen. Nye grænsearbejdere og virksomheder tilføjes med jævne mellemrum og behovet for information stiger i takt med udviklingen. Øresunddirekts myndighedseksperter har siden starten været i kontakt med tusindvis af personer og besvaret komplicerede spørgsmål om emner såsom skat, socialforsikring, arbejdsmarkedet og a-kasse.

- Indbyggere og virksomheder i Øresundsregionen har brug for hjælp med at navigere i de forskellige landes regelsystemer, og dette har vi med stor succes bidraget med i 20 år. Noget som alle – selv staterne – har stor glæde af. Ikke mindst økonomisk, da det har en betydelig pris for individer og samfund, når noget går galt. Vores motto er, at vores kunder skal få værktøjerne til at træffe de rigtige beslutninger fra starten af, siger Malin Dahl, kst. Virksomhedsansvarlig for Øresunddirekt.

Covid-19-perioden har været ekstra udfordrende for grænsearbejderne, som har måtte forholde sig til to landes restriktioner og anbefalinger. I løbet af 2020 har Øresunddirekt i flere tilfælde måtte agere akut og indsamle informationer til artikler på hjemmesiderne og for at kompetenceudvikle sit personale. Det arbejde har også været med til at identificere en række nye udfordringer, som er blevet videreført til beslutningstagere på begge sider af sundet. Dette understreger behovet for en velfungerende informationstjeneste - også i fremtiden.

- Pandemien har bevist, at nationale beslutninger i krisetider har stor indflydelse på grænsependlingen og arbejdsmarkedet i Øresund. Øresunddirekt spiller en vigtig rolle i videreformidlingen af information til pendlere og virksomheder under krisen. Øresunddirekt er afgørende for at få den økonomiske integration mellem Skåne og Hovedstaden tilbage på sporet, siger Tue David Bak, Managing Director for Greater Copenhagen, og ansvarlig  for Øresunddirekt i Danmark.

I 2020 har antallet af besøgende på Øresunddirekts hjemmesider øget med 35,8 procent jævnført med samme periode i 2019. Øresunddirekts hjemmesider havde over 1 280 500 besøgende i 2020.

 

Rapporten kan findes i en kort version her

Den fulde version af rapporten finder du her

 

Analysen er foretaget af Øresundsinstituttet på opfordring af Øresunddirekt.


For mere information bedes du kontakte:

Malin Dahl
Kst. Virksomhedsansvarlig Øresunddirekt Sverige
E-mail: malin.dahl@lansstyrelsen.se
Telefon: +46 768 00 16 95

 

Om Øresunddirekt
Øresunddirekt er en dansk-svensk informationstjeneste, som formidler myndighedsinformation på tværs af landegrænserne til indbyggere og virksomheder i Øresundsregionen. I Malmø findes et informationscenter på Hjälmaregatan 3 og i København findes en webredaktion. Læs mere om Øresunddirekt på www.oresunddirekt.com og på www.oresunddirektbusiness.com.

 

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Fandt du denne information relevant?

Støttes af