Vælg virksomhedsform i Sverige
Valg af virksomhedsform
I Sverige er der, ligesom i Danmark, forskellige mulige virksomhedsformer at vælge mellem. Forskellene ligger blandt andet i forhold som: antal ejere, hæftelse, bestyrelsesforhold og krav om indskud.
Det er ikke muligt at give et entydigt svar på, hvilken virksomhedsform man skal etablere sig med. Men hos Bolagsverket, der svarer til Erhvervsstyrelsen i Danmark, kan du få et overblik over, hvilke muligheder der findes, og hvilke forskellige former de har. Det er også muligt at få hjælp til at vælge virksomhedsform.
Gå til Bolagsverkets hjemmeside
Aktuelle etableringsformer for danske virksomheder i Sverige
Hvis du ønsker at etablere en virksomhed i Sverige, findes der flere muligheder.
- Aktiebolag - svarer til et anpartsselskab i Danmark. Der er krav på en anpartskapital på minimum 25.000 SEK. Der er særlige regler for såkaldt ”fåmansaktiebolag” med begrænset antal ejere.
- Filial - din svenske filial bliver en integreret del af dit danske firma, men der kræves separat svensk bogføring og registrering hos Bolagsverket.
Ønsker du at flytte til Sverige som privatperson og etablere virksomhed der, kan du også vælge:
- Enskild firma - hvilket svarer til et dansk enkeltmandsfirma
På verksamt.se kan du læse om forskellige virksomhedstyper, og hvordan de fungerer.
Læs om virksomhedsformer på verksamt.se