Skatteregistrering for udenlandske arbejdsgivere i Sverige
Ifølge svenske skatteregler skal udenlandske arbejdsgivere, som ikke har en fast fysisk drift i Sverige, registrere sig som arbejdsgiver i Sverige, og afregne skattefradrag på 30 procent af lønnen for al arbejde udført i Sverige – så længe der ikke eksisterer en medarbejderaftale, der siger noget andet.
Dette gælder også for medarbejdere, der almindeligvis omfattes af Øresundsaftalen og normalt arbejder hjemmefra mindre end 50 procent af arbejdstiden over en tre-måneders periode.
Læs mere om skattereglerne på skatteverket.se
Læs mere om skatteregler for virksomheder i Sverige
Hvornår skal en dansk arbejdsgiver registrere sig for skat i Sverige?
Hvis virksomheden har medarbejdere fra Sverige, gælder følgende:
Medarbejdere, hvis distancearbejde (herunder hjemmearbejde) i Sverige udgør under 50 procent af arbejdstiden over en 3 måneders periode, er fuldt skattepligtige i Danmark, og kan søge om skattefritagelse i Sverige. Den danske arbejdsgiver skal i dette tilfælde bruge et bevis om skattefritagelse i Sverige. Uden bevis skal arbejdsgiveren betale 30 procent i skat og registrere sig som arbejdsgiver i Sverige hos Skatteverket.
Medarbejdere, hvis distancearbejde (herunder hjemmearbejde) i Sverige udgør over 50 procent af arbejdstiden over en 3-måneders periode, er skattepligtige i Sverige for den arbejdstid, der bliver udført i Sverige. En dansk arbejdsgiver skal i dette tilfælde registrere sig i Sverige og betale skat efter et såkaldt "jämnkningsbeslut" - en beslutning om justering af skat (skatteligning). Hvis sådan en afgørelse ikke eksisterer, skal arbejdsgiveren betale 30 procent i skat.
Arbejdsgivere, der registrerer sig i Sverige, er påkrævet at tage stilling til skattefradrag og skal kunne dokumentere dette gennem arbejdsgiverdeklarationen, hvor man redegør og indbetaler ”preliminärskatt” (forskudsskat) til Skatteverket.
Registrer din virksomhed på skatteverket.se
Kontakt Skatteverket i Sverige for spørgsmål