Tarpaper Recycling gør Danmark og Sverige grønnere

Tarpaper Recycling har erhvervserfaringer fra begge sider af Sundet og oplever, at genbrugstanken og miljøbevidstheden stikker dybere i Sverige end i Danmark. Svenskerne er vant til at indsamle og genbruge flere produkter, end man gør i Danmark.
Print

Karsten Rasmussen, CEO og grundlægger af Tarpaper Recycling

Tarpaper Recycling har eksisteret siden 2011 og lever af at indsamle og neddele kasseret tagpap til granulat, som sælges til genanvendelse. Tagpap indeholder store mængder olie, og tagpap-granulatvideresælges til asfaltindustrien, som kan genbruge det 100% i produktionen.

”Vi var allerede på det svenske marked med vores nedrivningsvirksomhed, så derfor gav det god mening også at etablere Tarpaper Recycling i Sverige,” fortæller Karsten Rasmussen, som er CEO og grundlægger af Tarpaper Recycling. ”Sverige er et langt større marked, og alene af den grund attraktivt. Derudover er svenskerne længere fremme med hensyn til miljø og genanvendelse end danskerne, hvilket også gør Sverige til et attraktivt marked for os”.

 

Lad være med at tale om prisen – det handler om tillid

”Hvis du vil handle med en svensk kunde, må du først vinde hans eller hendes tillid. Måske har du nogle kendte referencer fra Danmark, som den nye svenske kunde kan spejle sig i. Måske har dit produkt eller løsning været omtalt i de svenske medier. Men allerbedst er det, hvis du har en anden svensk kunde, som kan anbefale dig. Det hele handler om tillid. Har du først fået opbygget den, så har du til gengæld en loyal kunde, der ikke hopper over til konkurrenten for en lavere pris. Det samme oplever man ikke i Danmark. Når du fortæller en dansk kunde om dit produkt eller løsning, bliver du straks mødt af spørgsmålet: Hvad koster det? Prisen betyder meget i Danmark,” siger Karsten Rasmussen.

”Når du vil etablere en virksomhed i Sverige, er det vigtigt, at du ansætter svenske medarbejdere. Det er en nødvendig brik i opbygningen af kundernes tillid, at de bliver mødt af medarbejdere, der taler svensk. Men det kan være utrolig svært at finde gode leder-typer i Sverige. Det er lige som om, det ikke ligger i svensk kultur og opdragelse at være ambitiøs og ville være leder. I Sverige er man i højere grad opdraget til at sætte værdier som familie og fritid højt, og jobbet skal så understøtte disse værdier rent økonomisk. I Danmark har man derimod opdraget børnene med fokus på, at man skal blive til noget, karrieren er vigtig, og man må gerne være stræbsom. Udviklingen er dog ved at vende i Sverige nu, men vi oplever, at der er et gab på ca. 20 år, hvor der mangler gode svenske ledere,” siger Karsten Rasmussen.

 

Hyr en svensk bogholder

”Der er naturligvis nogle forskelle, som man skal være opmærksom på, men Sverige er generelt et nemt marked at træde ind på for os danskere,” siger Karsten Rasmussen. De mange år på det svenske marked har givet ham nogle værdifulde erfaringer, som han gerne deler ud af:

• Det er en fordel, at undersøge forholdene for netop dit produkt på det svenske marked. Der er altid nogle små forskelle, som er guld værd at kende til. Det handler både om kulturelle forskelle som, hvordan tænker og handler svenskerne, og om mere praktiske ting omkring administration, ansvar, skat, forsikringer og lignende.

• Du bør vælge en svensk bogholder og føre det svenske bogholderi 100 % fra Sverige. Der gælder nogle anderledes regler i Sverige. Blandt andet har man et rating-system. Hvis du indberetter fx moms for sent, så falder din rating, og du bliver officielt registreret som en mindre pålidelig forretningsdrivende. Det gælder derfor om at have en høj rating. Reelt giver systemet i Sverige et langt sundere forretningsliv end Danmark, hvor man ikke ved, om man handler med en dårlig betaler, før vedkommende næsten er gået konkurs.

Karsten Rasmussen vil anbefale, at man tager springet over Sundet, hvis man ønsker at skabe vækst i sin virksomhed. Der er store muligheder i Sverige, og det er faktisk lettere at etablere sig i Sverige end i Danmark blandt andet med hensyn til hjælp til finansiering, advokatbistand og råd og vejledning.

 

Fakta om Tarpaper Recycling

Danske Tarpaper Recycling blev stiftet i 2011, som søsterselskab til et nedrivningsselskab, der har eksisteret på begge sider af Sundet siden 2001. Tarpaper Recycling indsamler olieholdigt tagpap med henblik på videresalg til genanvendelse, og ejes og ledes af Karsten Rasmussen, der også er stifter af virksomheden. Tarpaper Recycling’s patenterede genanvendelsesproces sikrer en reduktion af CO2 udledning på 60 kg CO2 per ton asfalt der produceres set i forhold til asfaltproduktion uden genanvendt tagpap.

Tarpaper Recycling

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for dit svar.

MakesYouLocal løfter webshops over sundet

MakesYouLocal er eksperter i at få webshops til at vokse, og de ved lige hvad, der skal til, når man bevæger sig ind på et nyt marked i et fremmed land. Det er vigtigt at kende til landets love og regler, men det er endnu vigtigere at kende til landets humor, stil og vaner.

Støttes af